Kællingens skrifte 1
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter anonyme sangere, 1500-tallet. Melodi: Personlig version efter anonym sanger, 1569. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59. SK 31.

  GK 6-dans                                                        Det pentatone råb
Node efter DGF uncertain/2, DFS A 1569/1:1, stærkt bearbejdet af Leif Varmark.

Og kællingen sad ved sin ovn og sov
  og dans nu til
og ind så kom hendes nabokone
  - Og sikke en matron'!

»Ja jeg har det hørt og jeg har det spurgt
din datter hun har barsel gjort«
  - Det gik som smurt!

Og kællingen malkede får og køer
så tog hun sit mel og kogte grød
  - Den var go' og sød!

Og kællingen tog grøden op under sit skød
så gik hun afsted til den barselsby
  - Og hun var så kry!

Og da hun nu kom på den vilde hede
der mødt' hun en hovmand og han var vred
  - Hu! Hvor var han vred!

»Vel mødt vel mødt du gamle trip
hvad har du der under din forklædesnip?«
  - Hej fingrene væk!

»Jeg har slet ingenting under mit skød
det' bare en potte med barselsgrød«
  - Og den er ikke særlig sød!

Og hovmanden gjorde den kælling stor men
han smadred hendes potte mod en sten
  - Nu ligger den dér!

Og hovmanden gjorde den kælling stor harm
han rykkede osten ud af hendes barm
  - Nu ligger den også dér!

 
»Hovmand hovmand var dit liv
jeg har i hånden en stumpet kniv«
  - Hun er fanme strid!

»Ja nu har jeg været i så mange krige
men aldrig var jeg bange for kvindernes knive«
  - Men det ka' du bliv'!

Og hovmanden red med skaft og spyd
og kællingen stak ham ihjel med sin kniv
  - Han gik ud som et siv!

Så satte hun sig op på hans ganger grå
og så red hun op til bispens gård
  - Hu hej hvor det går!

Og da hun nu kom til bispens led
der stod bispen og hviled sig ved
  - Ja han stod sgu og sov!

Og kællingen faldt for bispen på knæ
»Min nådige herre I skrifter mig vel«
  - Hendes synd er fæl!

»Sig frem sig frem din gamle hore
hvad har du nu for synder gjort?«
  - Ja det er ikke det du tror!

»Jeg havde i hånden en stumpet kniv
og den jog jeg op i hovmandens liv
  - Og nu er han stiv!

»Ja har du nu taget en hovmand af dage
så streng en faste det skal du have
  - Både for og bag!

Det fik den kælling for hovmanden død
fire fredages flæsk og fem dages brød
  - Det tror jeg hun nød!

Nu tjener kællingen i bispens gård
hun driver de andre hovmand til had
  - Sikke en ballade!

Og hver en hovmand der taler hende imod
hun river ham i håret og slår ham mod jord
  - Og hun gør det endnu!
     
Kommentar    

Den første satiriske ballade, hvor vi får en hel historie, er Kællingens skrifte. Allerede her har vi et repræsentativt udvalg af personer og konflikter, som kendetegner de satiriske ballader:

Den stærke kvinde, den stride, selvrådige kælling, der ikke finder sig i noget og som tager sagerne i egen hånd. Den voldelige mand, der repræsenterer den fysiske magt, her en soldat (hovmand), og som er hurtig til et slagsmål. Den latterlige præst eller bisp, som repræsenterer den såkaldte åndelige magt, og som helst handler til egen fordel. Og så er der de seksuelle symboler og undertoner: potte, grød i skødet, ost i barmen, skaft, spyd, kniv osv.

Hverdag Det hele foregår i dagligdags omgivelser. Vi har køkkenet og ovnen, vi har den sladdervorne nabokone, der er får og køer, der skal malkes, der er mel til bagning, der er heste til transport osv. Og uden for landsbyen ligger den vilde hede.

Fantasi Alligevel er historien fantastisk: Kvinden besejrer den professionelle soldat med sin lommekniv, hun tager soldatens tøj på, hun får en absurd straf, nærmest en belønning, og hun herser og regerer med de øvrige soldater i bispens gård. I nogle versioner kommer hun i helvede uden at det generer hende synderligt.

Karnevalsballader Kællingens skrifte hører til en udbredt gruppe af ballader, hvor der vendes op og ned på tingene: De svage besejrer de stærke, kvinderne får has på mændene, de fattige får de rige ned med nakken, der gøres grin med konger, præster og herremænd, og der er masser af sex. Livet anskues nedefra og op, verden vendes på hovedet. Helten er normbryder. Hun eller han hyldes og slipper altid godt fra løjerne. Disse ballader er friske, frække, groteske og surrealistiske. Den store overdrivelse. Den store latter. Karnevalsballader.

Det skal lige nævnes, at Kællingens skrifte er den eneste satiriske ballade, hvor der foregår et mord – måske bortset fra Den slemme kælling, som dog drukner selv i de fleste versioner. Hvis man vil have mord, hvor blodet flyder, hoveder ruller og de hugger hinanden til pindebrænde, så skal man over i de pæne ballader, de tragiske ballader, ridderviserne og den slags, som er blevet udgivet gang på gang i flotte bøger. I de uartige ballader sker den slags ikke!
 


Faksimile fra Landsarkivet i Odense

Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59



En hel version af balladen finder vi først i Svanings håndskrift. I Sten Billes håndskrift findes kun to vers, fordi nogen har revet et blad ud af håndskriftet. Det sidste vers lyder således:

Iegh skall sette digh fasten haardtt
traa her mett skiell
Støcke flesk och feder kaall
dett hielper digh vell

6-dans Versets struktur er to gange seks takter. Ydermere opfordrer teksten selv til dans: »Træd her med skel«, (skel = fornuft), dvs. dans nu ordentligt, lad os få gang i den!

Tilråb I stedet for slutomkvæd har denne version et tilråb, der skifter vers for vers alt efter handlingen.

Tonerne Der er ikke nogen melodi til denne første version af Kællingens skrifte. Derfor har jeg snuppet en gammel salmemelodi og skåret den til, så den passer. Dette er ikke så helt hen i vejret, som man skulle tro: Kirkens folk stjal faktisk folkelige ballademelodier og skrev gudelige tekster til. Så kunne folk synge med lige med det samme. Forskerne har udpeget en håndfuld gamle salmemelodier, som de mener er ballademelodier, og dem kan vi så stjæle tilbage igen. Her har jeg brugt »Hielp oss Gud Fader i Himmerig« fra Hans Thomissøns Den danske Psalmebog. Med passende ændringer, bl.a. en alternativ slutvending.

Balladescenen Kællingens skrifte har været en af de mest populære og udbredte ballader i Danmark. Det kan man se af de utallige og forskellige varianter, der findes, og den synges endnu den dag i dag 450 år efter første optegnelse. Det er åbenbart populært at lave grin med kirken.
 
 
Kællingens skrifte 2
© Leif Varmark, 2007. Tekst: Personlig version efter forskellige sangere, midten af 1800-tallet. Melodi: Personlig version efter Fr. Krarup, Gerløv, 1844. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59. SK 31.

  SM 3-spring                                                                     Dans 1
Originalnode i Dansk Folkemindesamling, DFS:10:350, melodi C 44/3:2, bearbejdet af Leif Varmark.

Kællingen kogte mælk og grød
  hjå dl læh lah dl læh låh
og den hældte hun i bøtten sin
  hjå dl læh lah dl læh låh

Kællingen henad vejen gik
der mødte hun en hovmand fin

»Og hør du kælling hverken favr eller fin
hvad har du dér i bøtten din?«

»Ja det har jeg her i bøtten min
sød mælk og grød til datteren min«

Hovmanden tog bøtten fra kællingen
så slog han den mod mur og sten

 
   
Kællingen tog fat i hovmandens skæg
så slog hun ham op til en væg

Og kællingen tog sin lillebitte kniv
den stak hun op i hovmandens liv

Så sprang hun op på hovmandens hest
og så red hun til vor sognepræst

»Præst vil du ikke skrifte mig
jeg har jo slået en hovmand ihjel«

»Og har du nu slået en hovmand ihjel
så kan du gå til Fanden selv«

Kællingen tog fat i præstens skæg
så kylede hun ham imod en væg

Så sprang hun op på præstens hest
og red til helved som hun kunne bedst

Og da hun så kom i helvede ind
alle de små djævle vendte sig omkring

Og da hun så kom lidt længere frem
så hun hovmanden ligge dér

»Og ligger du dér din sortebrune hund
så gid da Fanden flytte dig rundt

Nu går hovmanden rundt med højpullet hat
han går i helvede og opkræver skat
     
Kommentar    
Ordene Her er fortællingen reduceret noget i forhold til den ældste version. Barselsmotivet er stort set væk, de seksuelle undertoner er neddæmpede, og kampen er hurtigt overstået. Til gengæld er der nu kommet en præst ind i billedet, og han er mere uforsonlig end bispen. Og kællingen havner i helvede, men det generer hende såmænd ikke.

Tonerne Bemærk, at melodiens 2. halvdel stort set er identisk med 1. halvdel, blot placeret en kvint under. Dette fænomen er vidt udbredt i europæisk folkemusik.

Video: Emilie Molsted, 2006. 2 min. 40 sek.
 
  Mundmusikken Krarups omkvæd er »drulde rulde rulde ralla«, men det ligger ikke særligt godt på min tunge. Derfor har jeg opfundet et nyt, råbvenligt omkvæd i dansk jodle-stil! Ideen er at frembringe en række sprogligt naturlige lyde, som er velegnede til at blive råbt og hørt over store afstande: hyrderåbet! Dette fænomen er udbredt over hele det indoeuropæiske område.

Dansen Melodiens struktur indbyder til 3-spring. Det er polskdansen fra 1500-tallet omsat til kædedans.
     
Kællingens skrifte 5 og 6
© Leif Varmark, 2007. Tekst og melodier: Personlig version efter Else Poulsen, Gentofte, 1962. Ældste kendte version: Sten Billes håndskrift nr. 36, 1555-59. SK 31.

 GM 4-dans                                                                        Talesang


Og kællingen rumped op sit rumpeløse øg
  for det ringler for det rangler
så lod hun stå for præstens dør
  så sagtelig kommer hun danglende

»Og hør du præst du skal skrifte mig
for a har slåuen min husbond ihjel«

»Men jeg kan ikke skrifte dig
for bispen han er over mig«

Og kællingen rumpede op sit rumpeløse øg
så lod hun stå for bispens dør

»Og hør du bisp du skal skrifte mig
for a har slåuen min husbond ihjel«

»Men jeg kan ikke skrifte dig
for paven han er over mig«

Og kællingen rumped op sit rumpeløse øg
så lod hun stå for pavens port
 
 
GM 6-dans                                                                             Dans 2


»Og hør du pave du skal skrifte mig
   diddelum bum bum
   og hør du pave du skal skrifte mig
   diddelum bum bum
for a har slåuen min husbond ihjel
   diddelum bum bum
   for a har slåuen min husbond ihjel«
   diddelum bum bum
   dih de lum dih de lum
   diddelum bum bum
   dih de lum dih de lum
   diddelum bum bum

»Men jeg kan ikke skrifte dig
for Fanden han er over mig«
 
     
Kommentar    
Ordene Hvis balladen skal leve, må balladesangerne erstatte glemte ord og begreber med nye og meningsfyldte. Således bliver hovmanden til Niels Bovmand, min husbond eller blot min mand. Det giver åbenbart mening for de kvindelige balladesangere!

Derimod er det ikke nødvendigt at udskifte dialektordet »at dangle« (Else Poulsen er fra Vendsyssel). Vi kan stadig høre, at det har noget at gøre med »at dingle« eller »at vakle«. Bemærk, at kællingen taler bondsk, mens kirkens repræsentanter taler fint.
 
  Tonerne Det er ikke ualmindeligt, at balladesangerne har flere melodier til samme sang, ligesom de også kan synge flere forskellige tekster på den samme melodi.

I »diddelum«-melodien har Else Poulsen samme melodi i Etteren og Toeren. Da jeg gerne vil have balladen sunget (danset) med gentagelser, har jeg for afvekslingens skyld lavet en ny Toer.

Else Poulsen, 1962: Kællingens skrifte (det ringler). 2 min.

Else Poulsen, 1962: Kællingens skrifte (diddelum). 1 min. 33 sek.